Forside

/

Faldsikring

/

Faldsikring regler

/

C. Connector (Forbinder)

C. Connector (Forbinder)

En forbinder kan være en line med glidelås, fast line, fald-,miniblok mm. Der bruges karabinhage til at koble sig af og på med. En karabinhage benyttet til faldsikring skal være 2 trins låst, så man ikke kan koble sig fra ved et uheld. Uanset hvad man bruger som forbinder, skal den (som alt andet faldsikringsudstyr), have et årligt servicetjek af en certificeret.

Forbinderen skal passe til arbejdet og placering af ankerpunkt(er). Her skal man vurdere muligheden for faldhindrende fremfor falddæmpende effekt.

Faldhindrende faldsikring

Når man skal arbejde i højden, er faldhindende faldsikring den mest effektive og sikre metode. Faldsikringen er faldhindrende, når man bevæger sig lige ud fra sit ankerpunkt, og tilpasser længden på sin forbinder, så man gør det umuligt at falde ud over kanten.

Et faldsikringssystem på taget kan i sig selv ikke være faldhindrende, men kan placeres, så det bliver nemmere at benytte efter et faldhindrende princip. Det vil sige det er brugeren og udstyret der afgør om det hindre fald. Det kræver at man er ordentlig instrueret i brugen af udstyret.

Det er nødvendigt at faldsikringen er faldhindrende, hvis der er en fri faldhøjde imellem 2-3,5 meter, og anden sikkerhedsforanstaltninger ikke er en mulighed.

Den mest optimale løsning til et faldhindrende faldsikring, vil være at placere et wiresystem 2,5 meter fra kanten, og benytte en fast 2 meter line, så selv en uerfaren bruger af faldsikring kan benytte det, uden risiko for fald.

a line of traffic cones sitting on top of a highway

Falddæmpende faldsikring

Så snart man begynder at vidde ud fra sit ankerpunkt, vil faldsikring være falddæmpende. Man skal tage højde for pendulering og have en evakueringsplan klar, hvis uheldet skulle være ude.

Det nødvendigt at det er udstyret med én falddæmper, der absorbere kraften i faldet. Ved brug af justerbar line med glidelås skal der være en fri faldhøjde på mindst 3,5 meter, som skal være højere, alt efter omfanget af penduleringen. Ved brug af fast 2 meters line med falddæmper, skal der være 6,5 meters frifaldhøjde.

Med et falddæmpende system skal arbejdsgiveren sikre at kanten ikke er skarp og kan skære forbinderen over ved kraften i faldet. Kanten skal mindst have en runding på 0,5 mm i radius. Hvis den er mindre skal den afskærmes.

Man må max bevæge sig 30 grader til siderne ud fra ankerpunktet for at undgå for stor penduleffekt. Et pendulsving kan forårsage alvorlige personskader, ved at kollidere med forskellig genstande eller selve bygningen. Afhængig af faldhøjden, kan linen i værste tilfælde, være trukket ud i en længde, der når underlaget ved svinget. Faldsikringen vil da ingen effekt have.